#Vermouth

Du vil gerne være med i klubben ik?

Bare rolig  –  vi forlanger ikke du spiser en snegl for at få din rokokopude tilbage.  Men derimod  skal du til at drikke vermouth .

Vermouth var noget af det første jeg drak mig fuld i. Dengang kendte vi det kun som Martini. Den var billig, og hvis man blandede den tilpas op med sodavand kunne man gemme smagen, men bibeholde virkningen. På den måde indeholdt vermouth alle de kvaliteter en 16-årig Winers gik efter: Det var billig  – og det virkede!

Heldigvis er den tid ovre. Og efter nærmest at have været bandlyst i to årtier, så er vermouth for alvor blevet in igen (eller det bliver det!).  Du får her muligheden for at være med på bølgen, og blive first mover på viden omkring vermouth.

 

Vi har samlet lidt basis viden omkring hvad vermouth er for en størrelse – og ikke mindst hvordan den kan nydes. Der kommer en del to af dette indlæg, hvor vi zoomer endnu mere ind.

Hvad er vermouth?

“Vermouth” kommer af det tyske ord “Wermut”, der betyder malurt. Og netop malurt er en af de krydderier, som drikken indeholdt i dens oprindelige form. Basalt set er vermouth en hedvin, altså en vin, der er tilsat alkohol. Malurten blev brugt til at skjule den lidt stramme smag af alkohol i billig vin.

Vermouthen startede sit indtog i de europæiske kloster, hvor det blev brugt til selvmedicinering. På grund af indholdet af malurt, havde det en positiv effekt på blandt andet maveonde.

Man valgte senere at reducerer mængden af malurt betydeligt. Malurt er på latin: artemisia absinthium – og på dansk kender vi det bedre som absinth. Efter man erfarede effekten som absinth har på centralnervesystemet – ja, så blev man enige om at indtag af små mængder malurt er bedst. Og så længe det er i små mængder, så er det ganske harmløst.

vermouth Typer

Der findes efterhånden rigtig mange forskellige typer vermouth. Helt basis, så har vi den hvide tørre, der ofte findes i en “dry” eller “extra dry” udgave, den søde hvide og den søde røde.

Den tørre hvide anvendes bl.a. i Dry Martini sammen med gin, eller i en Vodka Martini, men går også godt solo sammen med en skive citron. Er du i Spanien vil du  opleve den tørre vermouth på mange tapas steder, hvor den bliver serveret til de små retter, som den går rigtig godt til.  Prøv også en af mine favoritter, som jeg lærte i et fransk supermarked på årets sommerferie: vermouth sammen med en god tonic, hvor der blandes halv/halv. Her med den klassisk franske Noilly Prat Vermouth og en god tonic vand:

 

Både den hvide søde og røde søde er rigtig gode som aperitif –  og til drinks, såsom Manhattan. Prøv også de søde  sammen med tonic.

Driks med vermout

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *