Om Winers

Velkommen til Winers!

 

Anmeldelser, guides og opskrifter

Vi er mad- og vin-entusiaster, der deler vores oplevelser og ideer med jer og hinanden.

Vi har base i Aarhus, så vores udgangspunkt er det Østjyske, hvor vi smager og tester – vi samler de østjyske oplevelser, så du altid kan finde ideer og få mere ud af Aarhus og omegn.

Lige så meget som vi elsker Aarhus, elsker vi også at rejse og smage på verden, derfor deler vi også vores gastronomiske oplevelser fra hele verden.

Køkkenet er vores eksperimentarium, så når vi rammer den helt rigtige ginger ale eller øl-is, så skribler vi det ned.

 

Hvem er bag Winers?

Vi er veninderne Kristina og Brita. Vi kender hinanden fra gymnasietiden, hvor vi gik i klasse sammen på HTX i Viby. Mange år og flasker vin senere hænger vi stadig på samme klike og hinanden. Vi har en stor kærlighed til god mad og drikke – og især vin har vundet vores hjerter. Vi er i ordets bedste forstand nørdede amatører, der elsker at kunne gå i dybden og lære nyt.

 

Tilgang

Som det HTX (teknisk gymnasium) vi nu stammer fra, så elsker vi fakta og går op i at der ikke går alternative facts i den. Især med vin og mad er der masser af myter og vandrehistorier, så vi prøver ikke at falde for disse.

Lige så objektive som vi prøver at være, lige så subjektive er vi, når det kommer til oplevelsen. Følelser og indtryk vil altid være individuelle og vores smag forskellig – det er samtidig noget af det, der gør den gastronomiske verden spændende.

 

Hvorfor Winers?

Winers blev opfundet over mad og vin – og er vores fælles projekt og gode undskyldning for at være på gastronomisk eventyr næsten dagligt. Vi ønsker at sprede budskabet om, at vin m.m. er for alle der har mod på at udfordre smagsløgene – og ikke (nødvendigvis) en feinschmecker-verden og lukket land. Dertil møder vi spændende smagsoplevelser overalt i det Østjyske, som vi gerne vil inspirerer med, så endnu flere får mod til at kaste sig ud i at smage på vin, øl, spiritus og mad – og have en holding til det.

Navnet: Winers er en sammentrækning af wine (vin) og whiners (brokkehoveder). For vi er ikke nogen, der lægger fingre imellem! Vi er altid ærlige og siger tingene ligeud.

 

Meget mere

Følg os på de sociale medier, hvor vi løbende ligger op og deler endnu mere

Winers på Facebook https://www.facebook.com/winers.dk/

Winers på Instagram: https://www.instagram.com/winers.dk/

 

Samarbejde

Vi går op i venskabelige interessefællesskaber som gør os klogere og hvor vi kan hjælpe hinanden.

Vi har lavet flere samarbejder og enkelte opslag er gaver og smagsprøver. Andre gange modtager vi invitationer til arrangementer og lignende. Alt fra Winers er frivillig fritidsfornøjelse og alle vores anmeldelser er skrevet med omtanke og ærlighed.

 

Spørgsmål og henvendelser

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, ideer og andet.

Kontakt os på hej@winers.dk