#Østers! To eat or not to eat?

Med god guidance fra Havnens fiskehus og en youtube-video ved hånden har vi kastet os ud i at spise østers hjemme – uden megen erfaring. og uden at have spist det som et reelt måltid. Vi har forsøgt os med østers et par enkelte gange, hvor vi har fået en enkelt hver som en lille snack – og hvor det har været en okay oplevelse. Altså en lidt farlig færd at kaste sig ud på, når man kålhøge køber 3 østers til hver og selv skal stå for åbning og det hele.

Vinen

Vi havde selvfølgelig også fundet en passende vin. Nemlig en tør og frugtig Riesling fra Rheingau i Tyskland. Farven er smuk og klar, hvilket står flot til de blege østers. Syren i vinen sparker dejligt til den bløde konsistens i østersen, mens det frugtige passer utroligt godt sammen med det salte. Mere om smagen af østers længere nede.

George Breuer - Riesling Venture fra DITVINHUS

Åbningsceremonien

Med fiskehandlerens gode råd i baghovedet og et kig på youtube, gik vi friske og frejdige igang. Lytter man til deres tips og tricks, så går det jo faktisk. Vi havde selvfølgelig udstyret os med en østerskniv, som også må siges at være et uundværligt stykke værktøj!

Østers smagning

åbning af østers

Som alt muligt andet gør øvelse mester – og med den sidste gik det legende let – vi føler os helt klar til at åbne en hel østers-bar!

Den første

Vi starter med de mindste – vi tager dem selvfølgelig helt friske og vi har lavet lidt rødløgs-vinaigrette til, som vi dryppede ud over. Den lille østers er behagelig og frisk. Saltvandssmagen giver dejlige referencer til havet. Men er det en fornøjelse? Rygtet siger man skal smage noget adskillige gange, før man kan lide det – måske er vi bare på rette vej? Følelsen er god, so far!

Østers med rødløgsvinaigret

Den anden

Med modet helt i top kaster vi os over to’eren. Vi vælger de største, vi har købt! De er vildt flotte, og er totalt picture perfect 🙂 Endnu en gang er vi friske, så på med rødløgs-vinaigretten – og ind med østeren. Den er meget stor! Vi har igen den dejlige friske smag, men bløddyrets konsistens overtager. Det bliver for meget af det gode! Ganske berørte af oplevelsen tyr vi til vinen og holder en lille pause.

Øster med George Breuer - Riesling Venture 2014

Den tredje

Den svære tre’er er under opsejling. Det kræver sit mod nu! Heldigvis er den mindre og ligger fint på brættet. Vi prøver denne gang med et squeeze citron. Jo, jo, den kommer ned, og den smager da også okay, men oplevelsen af den forgående sidder stadig dybt i erindringen, og den sidste bliver ikke nogen stor fornøjelse…

Vi slutter altså rimelig uafklaret – enige om at vi ikke er der endnu, men det måske kommer en dag . Så går vi over til mere god vin, og finder en virkelig lækker beaujolais frem, som vi kommer til at fortælle meget mere om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *