#Opskrift på øl-is

Sommerens hit: Øl is

Mums vi har lavet øl is. Det er monster lækkert! Smagen er hen af retningen af en cremet kaffe-is, og helt perfekt til en varm sommerdag – eller som grill dessert. Vi er sikre på det bliver årets store sommerhit, så skynd dig at imponerer dine gæster og dine smagsløg.

Vi har brugt en Limfjords Porter. Men prøv at eksperimenterer med dine ynglings øl, og del gerne dine favoritter med os.

Det skal du bruge til ca.1,5 L øl-is

Ølreduktion
2.5 dl mørkt øl
40 g sukker

Flødeis
100 g sukker
6 æggeblommer
0.25 liter mælk
0.25 liter piskefløde

Opskrift

 

Start med ølreduktionen. Hel sukker og øl i en gryde, kog det ind/reducerer det ind til halvdelen. Det tager 20-30   minutter. Når det er gjort, så sættes ølreduktionen til afkøling.

Hel mælk og fløde sammen i en gryde, og kog det hurtigt op. Pisk imens sukker og æggeblommer. Når æggemassen er tyk og luftig tilsættes mælke/fløde-blandingen.

Varm nu cremen forsigtigt op imens du konstant rører. Massen begynder på et tidspunkt at tykne lidt. Den er færdig når du kan trække tydelige spor med skeen, når du kører den over overfladen. Hver opmærksom på at cremen ikke må koge!

Når massen er færdig tages den af varmen. Hel den over i en kold skål, og rør rundt med jævne mellemrum de næste minutter.

Når både øl-reduktionen  og flødecremen er kølet af, så blandes de og sættes i køleskabet. Når massen er godt kold, så er den klar til at blive kørt på ismaskine. Har du ikke en ismaskine, så fortvivl ikke. Du kan sagtens lave isen ved at blot sætte massen i fryseren. Rør evt i massen løbende for at undgå krystallisering.

 

TIP

Lav din øl is som ispinde, og vend dem hurtigt i honning karmaliserede valnødder inden de serveres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *