#Ginger ale

Hjemmelavet Ginger ale på ingen tid

For jer, der har fulgt med på de sociale medier, så ved I, vi har eksperimenteret med vores egen ginger ale over de sidste par uger. Nu har vi opskriften klar.

Det er super simpelt at lave ginger ale; det kræver hverken særlig kunnen eller tager lang tid.

Til formålet har vi brugt champagne gær  – og det skal selvfølgelig lige bestilles hjem først. Vi har bestilt det hos Brygforretningen.dk, hvor der nærmest var dag til dag levering. Champagne gær koster 15.25 kr (+ fragt), så det er også til at komme til for penge, og det rækker vel at mærke til 23 liter.

Du kan også vælge at bruge ganske almindeligt tørgær, der skulle have nøjagtigt samme effekt. Dog taler nogen om en svag gær smag, så vi tog det sikre valg denne gang – men vil også prøve at brygge med tørgær, så vi kan teste forskellen.

sådan laver du ginger beer

Opskriften

Der er godt smæk på denne ginger ale, det kan vi godt lide, men er du mere til det milde, så brug lidt mindre ingefær. Dog skal du være opmærksom på kraften aftager, når du serverer den kold.

Ingredienser 
  • Ingefær (en knold, der svarer til en håndfuld)
  • Saft fra 1 citron
  • Sukker (1 dl)
  • Vand (Ca. 1,5 L)
  • Champagnegær (spidsen af en teske)
  • Vigtig genstand: 2 liters blød plastikflaske. Vi har brugt en almindelig danskvandsflaske fra det lokale supermarked. Det er vigtigt at den er blød!

Sådan gør du:

  1. Skræl ingefær med en teske, så du bevarer så meget ingefær som muligt. Og riv den herefter fint.
  2. Pres citronen.
  3. Bland ingefær, sukker, citronsaft og vand i en 2 liters blød plastikflaske.
  4. Læg blandingen på køl i 24 timer, så smagen bliver trukket ud. Og si så blandingen, så du undgår ingefærtravler i din færdig ale. (Der skal være luft tilbage i flasken, så den kan trykkes sammen senere)
  5. Nu er det tid til at tilsætte champagne gæret, ryst flasken godt, og klem så luften ud af flasken og sæt låg på, så flasken ser lidt mast ud.

Nu kan magien/gæringen starte. Ved gæring omdannes sukker til alkohol, og i denne proces udskilles der samtiddigt kuldioxid, der gør bryggen mosserende (da den er under tryk).  Det betyder i praksis, flasken vil rette sig ud og blive hård efter den har gæret i omkring 2 dage.

Påskrift på ginger ale/beer

Find et varmt og mørkt sted, hvor ginger ale’en kan gærer i fred og ro. Når der er gået 2 dage, så  skulle flasken gerne være hård, og din hjemmelavet ginger ale være klar.

Læg flasken på køl, så stopper gæringen automastik.

Drik ginger ale’en som den er – eller brug den til drinks.

ALKOHOLPROCENT:

Vi har med stor spænding målt alkoholprocenten ved hjælp af et Hydrometer (Oechslevægt).  Igen kan det også erhverves, uden du kommer i økonomisk uføre – og så er det ganske sjovt og betrykkede at vide hvor stor alkoholprocent du lander på.

Vores ginger ale er havnet på 3 procent alkohol, alle 3 gange vi har lavet den. Vil man gerne have en højere alkohol procent, så skal du i teorien blot lade blandingen gærer i længere tid. I stedet for at sætte låg på din flaske, kommer du istedet et stykke film med en elastik omkring over åbningen. På den måde undgår du trykket i flasken bliver for høj, da kulsyren her bare fiser ud i luften. Når du har opnået den alkohol procent du gerne vil have, så klemmer du luften ud af flasken, sætter låg på – og lader den gærer under tryk en dag eller 2, så du får din boblende ale.

Det er begrænset hvor hvor høj alkohol procent du kan opnå. Champagne gær har en alkoholtolerence på 17 procent, men vi er endnu ikke kommet over de 7 procent – hvilket kræver ekstra tilsat sukker.

Gær lever af sukker, så ekstra sukker kan øge alkoholprocenten. Vi er selv igang med at eksperimenterer på det område, så her kan vi ikke sige noget klart endnu, men hvis du selv vil forsøge, så tilsæt løbende lidt sukker opløst i vand til din blanding.

Opskrift på ginger ale

TipS:

For synets skyld har vi efterfølgende hældt ginger ale’en over en patent glas flaske. Hvis du vælger at gøre det samme, så husk at flasken skal opbevares under 15 grader, ellers starter gæringen igen – og glasset kan springe.

Prøv dig frem med andre mousserende drikke. Vi er selv igang med en jordbær vin, men det er jo kun fantasien, der sætter grænser.

Der bliver forholdsvis hurtigt dannet kulsyre, også set i forhold til alkoholprocenten. Derfor kan du også lade børnene brygge deres egen sodavand ved hjælp af champagne gær. Lad dem lave en smags blanding de godt kan lide, tilsæt for synets skyld evt frugtfarve plus selvfølgelig champagne gær, og lad det gærer i 24 timer, så har børnene deres egen boblende sodavand.

 

6 Comments Add yours

  1. Martin siger:

    Tak. Tak. Tak! I har lige gjort min mandag meget bedre. Jeg er egentlig mest interesseret i mad men når jeg ser så fedt (og let) et tip, så skal det prøves. Jihaaa! God dag til jer.

    1. admin siger:

      Hej Martin. Der er dejligt at høre 🙂 Skriv lige når du har prøvet det, så vi ved hvordan det gik. Vi er selv ret vilde med opskriften, især fordi den er så let, og så smager det fantastisk (også i drinks).
      Dbh Brita / Winers

  2. Jack siger:

    Hej, jeg har netop bestilt champagnegæren og kan slet ikke vente med at komme i gang. Hvad med sukkeret. Er det bedst med almindeligt hvidt sukker eller kan jeg bruge fx mørk kandis som denne:

    https://brygforretningen.dk/produkter/M%C3%B8rk-Kandis-1000-gr-6-700-EBC#.WUQ6hOjyg2w

    Jeg tænker også på den lækre brune farve som ginger ale har i butikkerne…

    1. admin siger:

      Hej Jack

      Vi har brugt almindeligt hvid sukker, men vil mene du sagtens kan bruge en kandis, som den du her linker til. Det gør sikkert bare resultatet mere spændende. Prøv evt at lave en på hver, og smag forskellen.

      Vi hører rigtig gerne fra dig, når du har brygget. God fornøjelse! Og god sommer.

      Dbh Brita

  3. Emil siger:

    Er det muligt at kunne opbevare drikken i længere tid end de 14 dage?
    Jeg vil da gerne lave et et større batch, og kunne opbevare i længere tid, måske et års tid?
    F.eks. Med ølflasker med kapsler?
    Kan man evt slå gæren ihjel før flaskning, for så derefter at tilsætte karboneringstabletter, eller hvad tænker du om dette?

    Mvh Emil

    1. admin siger:

      Hej Emil
      Jeg beklager vores sene svar. Måske du allerede har været igang med eksperimenter, men her er lige et par svar til dig.
      Vi har ikke forsøgt med opbevaring over længere tid, men hvis du holder det koldt stopper du gæringsprocessen – men kan være der er brug for noget konservering.
      Hvis du brygger i glasflasker anbefaler vi dog at bruge gærstop, som stopper gærprocessen. Vi har selv haft et gigantisk uheld med glasskår i hele stuen efter en Ginger Ale forsatte processen.
      Vi har ikke prøvet med karboneringtabletter, så der har vi ingen erfaring.
      Dine eksperimenter lyder rigtig spændende. Vi vil meget gerne høre hvordan det går 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *