#April: Smagninger i Østjylland

Forår, oplevelser og smagninger

Foråret er på vej, og det betyder heldigvis også, der spirer forskellige arrangementer med et alkoholfyldt indhold op. April byder på masser af spændende oplevelser, så det er bare med at komme ud i det østjyske og smage på de våde varer.

Aarhus Bryghus – Øl- og Gourmet festival lørdag 1. april

ølsmagning ved aarhus bryghus

Lokale bryggerier og gourmet-entusiaster besøger lørdag den 1. april Aarhus Bryghus. Det gør vi selvfølgelig også, og vi håber at se mange af jer derude.

Aarhus Bryghus har inviteret venner af huset og samarbejdspartner, så foruden Aarhus Bryghus egne øl, bliver det muligt at smage en del andre gode sager (både øl og andet gane-godt).

Det er også her Aarhus Bryghus lancerer deres nye Black Monster, der i denne edition har fået tilført kaffe. Desuden vil der være mulighed for rundvisning på bryggeriet, forskellige smagninger og mad muligheder – samt musik, hvis der kommer tilmeldinger nok.

Du kan bl.a. møde Randers Bryghus, Wintercoat, Ebeltoft Gaardbryggeri, Grauballe Bryghus // Depotet Aps // Brænderiet Enghaven, Black Coffee Roasters, Eliza Chokolade, Brew42, HopKings, Danske Ølentusiaster og Madkassen

Alt er til overskuelige priser, f.eks. entre + 5 smagsprøver for en flad 50 krone.

Læs mere her

 

Påskestue hos Bichel Vine 8. april

Bichel Vine åbner i påsken op for lageret, og inviterer til stor gratis vinsmagning, hvor du frit kan smage på 10 forskellige Pinot Noir-vine plus 10 forskellige rosévine.

Herudover er der  ginbar (JA TAK!), med et stort udvalg af gin, vermouth og tonics. Og som noget nyt kommer der også kultbar, hvor der kan købes vine pr. glas. Her er det nogle af de tunge drenge, der kan smages.  Det eneste minus er at der er nogen, der skal kunne køre hjem. Måske Bichel Vine skulle overveje en pop-up bar i Aarhus eller en pop-busrute…?

Ud over alt det gode drikkelse, bydes der også på smagsprøver af nogle af Bichels special varer – og så er der påskeæg til poderne.

Det er altid lækkert hos Bichel Vine, så vi kan kun anbefale I tager en tur forbi.

 

Påske pop-up vinbar hos Møf i Aarhus C 13.-15. april

Vintjeneren Andreas Askjær Rasmussen låner i påskedagene MØF Påske vinbar på møf. Vin og mad– hvor han forvandler resturenten om til en pop-up vinbar. Det betyder den står på vin, ost og charcuterie.

Ven af huset og kokken Christopher (vi aner ikke hvem han er, men det lyder godt) laver klassisk fransk gryderet med confiterede andelår, pølser og bønner.  What’s not to like?

Læs mere her. 

Portvinsmagning hos 1Vin Egå 20. april

Der bliver den 20. april åbnet 8 spændende portvine hos 1Vin, hvor du kommer lidt rundt i portvinens verden. Der er her portvine i “alle” prisklasser og årgange. Vi kender ikke til 1Vin, men programmet ser godt ud og prisen er rigtig god!

Smagningen koster 200 kr. pr næse – og I kan læse mere om den her.

 

WHISKYSMAGNING OG GOURMENSCH OUTDOOR DINNER lørdag 22. april

Vi er normalt ikke de store whisky drikkere (endnu), men det her lyder altså virkelig spændende! Gin og whisky smagning + 5 retters menu lavet over bål. Som Fary Lochan selv slår sig på, så er der her tale om en anderledes “spis ude” oplevelse.Whisky, gin og gourmet i det fri

Fary Lochan leverer drikken, hvor Whisky, Øl og Vin Nørden Carsten Bundgaard Lambek står for smagningen af de ædle dråber, imens Jakob Nusbaum fra Gourmensch tilbereder maden (og vi har smugkigget i menuen, det ser virkeligt lækkert ud!). Prisen er 595 kr. – og det lyder fair i forhold til hvad du får.

Arrangementet afholdes i de smukke omgivelser i Give, hvor Fary Lochan har til huse. Her er der arrangeret tur/retur bus fra bl.a. Aarhus, så glassene kan tømmes.

Læs mere her.

Grapeland – hver lørdag

Grapeland inviterer til åben temasmagning i butikken hver lørdag 10:00 til 14:00.  Her kan du kvit og frit få udfordret dine smagsløg, og så får du desuden 10 procent på de flasker, der smages på den pågældende lørdag.

Torsdag den 27.  samt fredag den 28. april får Grapeland desuden besøg af Esther Pinuaga fra vinhuset Pinuaga. Mød hende i butikken, og hør mere om vinhuset Pinuaga, der ligger 95 km fra Madrid, og smag ikke mindst på den herlige økologiske vin.

Fredag aften kan du desuden komme til en intim vinsmagning med Esther Pinuaga (max 16 gæster), hvor hun fortæller om vinhusets historie, værdierne bag og det at være økoloisk vinproducent, hertil smages der på forskellige årgange, samt deres helt nye rosevine.

Vinsmagningen, der består af 6 vine + tapas, får du for 250 kr.

 

Læs mere her.

 

Paintbar – flere datoer

Paintbar er et anderledes koncept, hvor Smagførst bliver forvandlet til et atelier og en kunstnerPaintbar his Smagførst i aarhus guider gennem aftenen. I hyggelige omgivelser skaber du dit eget kunstværk, imens du drikker vin. Så på med de kreative briller – vi har hørt at vin hjælper godt på vej 🙂 – og mal, hyg og drik.

For 399 er alt betalt for både instruktør, materialer og 3 glas vin. Prøv det enten den 8., 12., 16. eller 28. april.

Se mere her.

Forår på flasker – Snapsevandring i Lisbjerg Skov

Småg På Aarhus har arrangeret snapsevandring. Hvor Jan Kristiansen guider til urter, blade og planter, der sankes og bruges i snaps. Desuden har han 6 snapse med til smagning. Det er ganske gratis – og vi tænker det er alletiders søndagsaktivitet. Det sker den 30. april kl. 10.

Se mere her.

 

One Comment Add yours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *