#Aarhus Bryghus fra sin bedste side

Aarhus Bryghus i forårshumør

Der var gang i den i lørdags! Aarhus Bryghus summede af liv og masser af drikkevarer. Stemningen var lækker og low key. Med vejeret, der viste sig fra sin bedste side, satte den varme forårs sol, sidste top på kransekagen.

Aarhus Bryghus inviterede til forårssmagning, og havde inviteret flere specialbryggerier. Desværre fik vi ikke købt billet i tide, der var ellers tilbud på entre plus 5 smagninger for en fald 50’er. Dog kom vi ind for 30kr, og så kostede de rundhåndede smagsprøver kun en 10kr af stykket. På skiltringen blev der henvist til en smagsprøve svarede til 10cL, men de gode skænkere var bestemt ikke nærige med de gyldne varer.

Vi var (åbenbart) især i humør til stout, så disse er velrepræsenterede i dette indlæg. Her er de øl/bryggerier vi synes fortjener at komme i fokus:

Aarhus Bryghus præsenterede deres nye Black Monster Imperial Coffee Stout – en stout modnet på romfade og med et squeeze kaffe. Her får du en dejlig bitterhed, nuancer og kraft. Forårsbryggen smagte vi selvfølgelig også, som jo passede perfekt til det gode vejr. Dens friskhed og hulmesmag faldt i god jord hos os.

Der var dømt god stemning, sol og masser af velskænket øl til ølfestival hos aarhus Bryghus

Wintercoat bryghus, virker som et fantastisk bryghus, med deres helt egen unikke smag. Deres Cockney Imperial Stout har en virkelig rund og lækker smag med toner af chokolade og ristet byg – næsten som at drikke slik 🙂 Den skal vi helt sikkert drikke igen!

Vi lod os fortælle at Wintercoat’s egne skænkestue holder åbent hver fredag 14:00 – 18:00, så hvis du gerne vil smage øl med sin helt egen karakter, og møde nogle rare mennesker, så læg vejen forbi Sabro.

Wintercoat Bryghus skænker øl op til Ølfestival hos Aarhus bryghus

Randers Bryghus imponerede med deres Midnight oil, som i den grad afspejler sit navn. Kraftfuld og kulsort. Men sindsyg lækker med god balance mellem bitterhed og sødme.

Grauball Bryghus havde den lækre og gyldne Honey Gold med. En dejlig ale, der både har en friskhed og sødme – uden det bliver bittert. Enebærstout’en er også en smagsoplevelse, hvor enebærene giver et pift af bær til den bløde og runde stout.

Aarhus Bryghus

Vi var vilde med arrangementet, og håber at Aarhus Bryghus gentager successen igen 🙂 Skal vi tradition tro lige brokke os lidt, ja så måtte der gerne have været flere borde og stole. Ellers super arrangement.

Skulle du have lyst til at deltage i flere gode arrangementer i Aarhus, så tjek vores forrige blog post ud 🙂 Eller klik her

Vi fik smagt på en masse spændende øl og sol hos Aarhus Bryghus- det kan man vist kun blive glad af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *